
Aktivitetscenter Struer
Aktivitetscenter Struer
Skolegade 5A
7600 Struer
Tlf. 96 84 80 71
Mobil 24 87 71 47
Ved regelmæssig motion mindsker du risikoen for hjertesygdomme, blodpropper, forhøjet blodtryk og stivhed i muskler og led. Det er vigtigt både at træne kondition, muskelstyrke, bevægelighed og balance - herved mindskes risikoen for sygdom.
Denne nye fitness-trend har lånt trinene fra vals, tango, samba og andre standard - og latindanse. Det nye er, at du ikke danser med en partner, men solo. Der er dog ikke noget i vejen for at bruge trinene med en partner, når du kommer hjem. Ballroom fitness er rigtig sjovt for både mænd og kvinder. Det er motion med masser af humør og sved på panden.
Sted: Aktivitetscenter Struer, Pigesalen
Tid: Mandag kl. 14.00-15.00
OBS: 8 gange
Opstart: D. 24. oktober
D. 6. marts
Vejleder: Brita Husum
For mænd og kvinder over 60 år eller førtidspensionister, som er interesseret i motion og bordtennis. Både mænd og kvinder er velkomne. I bordtennis træner du både hjerne og krop. Hvis du ikke har prøvet at spille bordtennis før, hjælper vi dig gerne i gang.
Vi lægger stor vægt på et godt socialt samvær.
Medbring selv bat og bold.
Sted: Aktivitetscenter Struer, Pigesalen
Tid: Tirsdag kl. 16.00-18.00
Opstart: D. 6. september
Tovholder: Heinz Schmidt og Anne Thorn
”Smart” er træning af den øverste etage. Hjernen skal nemlig trænes, ligesom kroppen. Smart træning styrker hjernens grundlæggende færdigheder, og dermed bliver man hurtigere og bedre til at huske, overskue m.m.
Træningen foregår som en form for leg med øvelser og aktiviteter. Der er ingen test og alle kan være med, uanset fysisk og mental formåen.
Sted: Aktivitetscenter Struer, Drengesalen
Tid: Mandag kl. 13.00-14.00
Opstart: D. 12. september
Vejleder: Ergoterapeut Karen Qvist Kristensen
Pris: 400 kr.
Kurset er for dig, der er over 65 år og bor i eget hjem, og som ønsker at styrke din krop og balance.
'Er du sikker?' er et kursus i samarbejde med Sundhedscenter Struer, som har til formål, at du opnår en forbedret balance, øget styrke af kroppen og mere sikkerhed i dine dagligdags aktiviteter samt at nedsætte risikoen for, at du falder. Det kan være med til at øge din livskvalitet i hverdagen.
Du kan finde en mere uddybende folder på Aktivitetscenter Struer.
Sted: Aktivitetscenter Struer, Aktivitetslokale 5
Tid: Tirsdag kl. 9.00
OBS: 12 uger med opstart den 4. oktober
Opstart: D. 4. oktober
Vejleder: Personale fra Sundhed og Omsorg
Tilmeld ved ergoterapeut Karen Quist Kristensen 24877147
Et motionstilbud til dig, der gerne vil snuse til forskellige bevægelser og styrkende øvelser. Der vil blive arbejdet med en blanding af elementer fra pilates, yoga samt funktionel grundtræning. Målet er, at vi kan mærke brugen af de forskellige muskelgrupper fra gang til gang - og gerne får lidt sved på panden.
Sted: Aktivitetscenter Struer, Aktivitetslokale 2
Tid: Tirsdag kl. 14.00-15.00
Opstart: D. 13. september
Tovholder: Ergoterapeut Annemarie Eriksen
Pris: 400 kr.
Dét at gå hver dag har faktisk store helbredsmæssige fordele:
Vi mødes 5 dage i ugen - fredag er der også mulighed for at komme i varmtvandsbassin. På den måde får du et boost og kommer rigtig godt i gang med træningen.
Der er mulighed for at gå i forskellige tempo, fordi vi går i forskellige hold alt efter formåen.
Du testes før og efter forløbet i forbindelse med et opstartsmøde, så vi kan måle forbedringerne.
Mødested: Aktivitetscenter Struer, Indgangen fra Nørregade
Tid: Mandag kl. 08.30-09.30
Tirsdag kl. 08.30-09.30
Onsdag kl. 08.30-09.30
Torsdag kl. 08.30-09.30
Fredag kl. 08.30-09.30
OBS: 12 uger fra 23. januar
Opstart: D. 23. januar
Vejleder: Ergoterapeuterne Karen Qvist Kristensen
Holdet er for folk, der gerne vil motionere ved rask gang. Vi starter med at gå i moderat tempo og arbejder os langsomt frem. Det betyder, at vi samtidig kan hygge os sammen, og at alle kan være med. Man vælger frit, hvor ofte man kommer.
Mødested: Skolegården på Aktivitetscenter Struer, Drengesalen
Tid: Mandag kl. 10.00
Onsdag kl. 10.00
Opstart: D. 5. september
Vejleder: Kirsten Andersen og Gunhild Andersen
Der kræves ingen særlige forudsætninger for at deltage. Kurset henvender sig til alle, der gerne vil træne mindfulness og have en dybere forståelse og kendskab til mindfulness i hverdagen. Det er et kursus for alle, der gerne vil bringe ro og klarhed til de udfordringer, vi oplever i dagligdagen. Gennem forskellige guidede meditationer, åndedrætsøvelser og kropsscanninger trænes du i at være nysgerrig, observerende, accepterende og kærlig over for det, der er med dig og livet lige nu. Gennem blid yoga mærker du din krop igen, og du får fokus på din krop og alt det, din krop fortæller dig. Den måde, vi arbejder med yoga på gør, at alle kan være med.
Sted: Aktivitetscenter Struer, Aktivitetslokale 2
Tid: Onsdag kl. 12.30-14.00
Torsdag kl. 11.00-12.30
Opstart: D. 5. oktober
D. 6. oktober
OBS: 5./6. oktober til december + evt. forårssæson
Instruktør: Elin Kloster
Dette kursus henvender sig til kursister, der har fulgt mindfulnesskurset i de sidste sæsoner.
Her kræves det, at du bl.a. har kendskab til de 8 mindfulness principper og har forståelse for, hvad NOAK modellen bruges til.
Det er et forsætter forløb, der bringer dig videre med at lære dig selv at kende og giver dig nye værktøjer og input til din daglige mindfulness praksis.
Sted: Aktivitetscenter Struer, Aktivitetslokale 2
Tid: Mandag kl. 12.00-13.30
Opstart: D. 3. oktober
OBS: 3. oktober til december + evt. forårssæson
Instruktør: Elin Kloster
Dansk forskning har vist at personer med KOL kan have gavn af mindfulness-træning.
Det kan b.la. være med til at reducere angst. Mindfulness trænes gennem meditativ praksis og yoga. Den form for mindfulness, der praktiseres på dette kursus, er fokuseret på åndedrætsøvelser og blid stole yoga - også her med fuld fokus på åndedrættet.
En af fordelene ved stole yoga er, at personer med nedsat mobilitet også kan deltage her - så denne mindfulnesspraksis kombineret yoga er for dig, som har en eller anden fysisk udfordring, der begrænser dig i at deltage i en almindelig yoga-session. Der vil også i forløbet være nogle meditationer, der handler om accept af sygdommen.
Sted: Aktivitetscenter Struer, Aktivitetslokale 2
Tid: Torsdag kl. 09.45-10.45
OBS: 6. oktober til december + evt. forårssæson
Opstart: D. 6. oktober
Instruktør: Elin Kloster
Mindfulness trænes gennem meditativ praksis og yoga.
Den form for Mindfulness, der praktiseres på dette kursus, er fokuseret på åndedrætsøvelser og yoga, også her med fuldt fokus på åndedrættet.
Sted: Aktivitetscenter Struer
Tid: Torsdag kl. 11.00-12.30
Opstart: Torsdag d. 16. februar
Instruktør: Elin Kloster
Vi arbejder meget på gulvet i et roligt tempo. I Pilates gøres brug af forskellige teknikker; især brugen af åndedrættet i bestemt rytme er vigtigt, ligesom vi koncentrerer os om de kropscentrale muskler; CORE muskulaturen, for at opnå styrke og stabilitet i kroppen. Pilates er en velegnet træningsform til alle, uanset alder og baggrund. Kropsholdningen bedres, smidighed, styrke og udholdenhed i musklerne
omkring rygsøjlen, hofter og skuldre øges. Der vil indgå en del yogaøvelser i træningen. Vi slutter altid timen med en guidet afslapning.
Sted: Aktivitetscenter Struer, Aktivitetslokale 2
Tid: Tirsdag kl. 17.00-18.00 (forår/efterår)
Opstart: D. 20. september
D. 10. januar
Vejleder: Ergoterapeut Mette Ørskov Rasmussen
Pris: 190 kr.
Fantastisk sport for 60 +. Bordtennis er let at spille, selvom man har lidt skavanker, belastninger eller skader fra tidligere i tilværelsen. Der er ingen kropskontakt eller stor belastning, men man får masser af sved på panden og kan konkurrere i et hyggeligt fællesskab. Sporten er især god til at holde hjernen i form.
Vi spiller både single og double.
Sted: Aktivitetscenter Struer, Pigesalen
Tid: Torsdag kl. 14.30-17.00
Opstart: D. 8. september for nye medlemmer
Vejleder: Heinz Schmidt
Et sjovt og spændende spil, hvor alle kan være med.
Vi spiller og hygger os rigtig meget.
Der er nogle, der har været med i mange år, men der er altid plads til nye.
Sted: Aktivitetscenter Struer, Aktivitetslokale 2
Tid: Mandage kl. 10.00-11.30
Opstart: D. 5. september for nye medlemmer
OBS: Løbende optag på holdet.
Vejleder: Lis Karlsen
Yoga er ikke kun for kvinder. Vi arbejder med få lette øvelser og vi arbejder på at blive lidt mere smidige og aflaste ryg, lænd og skuldre. Vi tager hensyn til, at ikke alle kan det samme, og alle kan i hvert fald være med! Hver session afsluttes med afspændingsøvelser.
Sted: Aktivitetscenter Struer, Aktivitetslokale 2
Tid: Torsdag kl. 13.00-14.00
OBS: ca. 12 gange - fra 6. oktober til 8. december
Opstart: D. 6. oktober
Vejleder: Elin Kloster
Aktivitetscenter Struer
Aktivitetscenter Struer
Skolegade 5A
7600 Struer
Tlf. 96 84 80 71
Mobil 24 87 71 47